Blog

  • Hello world!

    Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!

  • Nye tider i Afdeling Q!

    En mørk hændelse i fortiden sparker denne nye krimithriller i Afdeling Q-serien i gang. Efter tiende bind fra Jussi Adler-Olsens hånd sender han det populære univers i en ny retning i samarbejde med bestsellerduoen Line Holm og Stine Bolther.

    Døde sjæle synger ikke er en intens og gribende krimithriller om knuste drømme, uskyld, grusomhed og svigt – og om, hvor længe man kan holde et menneske ansvarlig for sine valg.

  • Ny Afdeling Q-bog udkommer: Q10

    Den ultimative afsløring…

    Carl Mørch er atter tilbage i det 10. bind af Jussi Adler Olsens Afdeling Q serie. Når vi følger Carl Mørch bliver det i “Syv m2 med lås”.

     

     

  • Ny Afdeling Q-bog udkommer 4. november: ‘Natrium Chlorid’ af Jussi Adler-Olsen

    Den 4. november udkommer ’Natrium Chlorid’ af Jussi Adler-Olsen. Det er den niende bog af de planlagte ti romaner i serien om Afdeling Q, hvor den første ’Kvinden i buret’ udkom tilbage i 2007.

    ”Jeg er så glad for, at bogen skal udkomme nu,” siger Jussi Adler-Olsen selv. ”Det er seneste bog i det ti bogs lange epos, som Afdeling Q har været planlagt til at være fra begyndelsen af. Titlen ’Natrium Chlorid’ løfter jo sløret for, at det skal handle om salt, som til alle tider har haft stor indflydelse på vores historie og livsvilkår. Kombinerer man det med en thriller og Afdeling Qs Carl, Assad, Rose og Gordon, har man grundstenen til en roman om moral og etik i vore dage,” siger Jussi Adler-Olsen selv.

    ”Den har ikke været let at skrive, mens den her kæmpe pandemi oversvømmede alle tanker og optog os alle. Pludselig havde jeg al tid i verden, og så får man ikke skrevet noget. Men i oktober skulle det være, og så skrev jeg hver dag. Og selv da vi midt i det hele flyttede og gennemrenoverede hus, satte jeg mig for, at jeg ville skrive målrettet og fokuseret hver dag, så jeg kunne nå min deadline. Og det lykkedes. Det var rigtig godt for mig, og det var rigtig godt for romanen,” siger han. ”Jeg håber, at læserne bliver glade for den.”

    Handlingen kort:

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.

    Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.

    I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.

    Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • ‘Offer 2117’ nu som hardback

    ‘Offer 2117’ fik en flot, flot modtagelse, da den udkom i Danmark i 2019:

    ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ – Dagbladenes Bureau

    ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ – Berlingske

    ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ – Ugebladet Søndag

    og

    ❤️❤️❤️❤️❤️ – i Femina med ordene “Gysende god”.

     

    Nu kan du få den som hardback, og den er på gaden 18. maj.

  • Nu sker det: ’Marco Effekten’ får premiere i de danske biografer 27. maj 2021

    Misbrug af millioner af danske skattekroner, lyssky forretningsmetoder og korrupte sammensværgelser mellem finansverdenen og politikere har fyldt avisernes forsider de senere år, det er efterhånden blevet ”dagens Danmark”. Men det er også dele af plottet i den nervepirrende thriller ’Marco Effekten’, som kommer i de danske biografer 27. maj. Den er baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller af samme navn. På rollelisten er bl.a. Ulrich Thomsen, Zaki Youssef, Sofie Torp, Anders ’Anden’ Matthesen, Henrik Noél Olesen og Thomas W. Gabrielson. Filmen er produceret af Mikael Rieks, Nordisk Film Production A/S med manuskript af hovedforfatter Anders August, medforfatter Thomas Porsager og Martin Zandvliet.

    ’Marco Effekten’ er produceret af Nordisk Film Production A/S, i en Co-Production med Nadcon Film & ZDF med støtte fra Det Danske Filminstitut v/Markedsordningen, Nordisk Film & TV Fond, YOUSEE, TV2 Danmark og Czech Republic State Cinematography Fund.

  • Update om ’Marco Effekten’ som film

    Premieredatoen for ’Marco Effekten’ er rykket på ubestemt tid. Nordisk Film oplyser, at da biograferne er fortsat lukket på grund af corona-situationen i Danmark, og der endnu ikke er klarhed om, hvornår de åbner, kendes premieredatoen ikke endnu. Fortsættelse følger, når der er nyt.

  • Filmudgaven af ’Marco Effekten’ er klar til de danske biografer 21. januar 2021

    Et udspekuleret spind af livsfarligt bedrageri og hvidvaskning af millioner er blandt hovedingredienserne i den nye Afdeling Q-film, ’Marco Effekten’ – baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller af samme navn. På rollelisten er bl.a. Ulrich Thomsen, Zaki Youssef, Sofie Torp, Anders ’Anden’ Matthesen, Henrik Noél Olesen og Thomas W. Gabrielson.

     

    Misbrug af millioner af danske skattekroner, lyssky forretningsmetoder og korrupte sammensværgelser mellem finansverdenen og politikere har fyldt avisernes forsider de senere år, det er efterhånden blevet ”dagens Danmark”. Men det er også dele af plottet i den nervepirrende thriller ’Marco Effekten’, som får biografpremiere 21. januar 2021. Historien, som er baseret på Jussis verdensberømte krimiserie om Afdeling Q, betragtes som én af hans absolut mest spændende og vellykkede romaner med et udspekuleret og gennemtænkt plot om menneskelig grådighed og kold kynisk korruption.

     

    Filmen udspiller sig i et københavnsk miljø, hvor lejemord, bedrageri og pengebegær i millionklassen åbenbarer sig, da den uortodokse vice kriminalkommissær Carl Mørck begynder at grave i en henlagt kriminalsag. For efter at man har pågrebet en udenlandsk dreng i et tog, finder man i hans lomme et pas, som tilhører en forsvunden dansk pædofilisigtet mand. Men hvordan er det havnet dér? Drengen nægter at tale trods Mørcks utraditionelle og bryske forhørsmetoder. Men snart begynder en serie af grusomme forbrydelser at ske. Og overraskende fører sporene til toppen af den politiske elite på Christiansborg og dybt ned i den danske, kriseramte finansverden.

     

    Erfarne kræfter bag MARCO EFFEKTEN

    ’Marco Effekten’ får premiere 21. januar 2021, og det er den første af i alt seks film som er planlagt at blive produceret i løbet af de næste tolv år. Instruktionen er lagt i hænderne på den erfarne danske instruktør Martin Zandvliet, der bl.a. er kendt for de danske film ’Under sandet’ (2015), der sikrede ham en Oscarnominering og de prisbelønnede film ’Dirch’ (2011) og ’Applaus’ (2009).

     

    Filmen er produceret af Mikael Rieks, Nordisk Film Production A/S med manuskript af hovedforfatter Anders August, medforfatter Thomas Porsager og Martin Zandvliet.

     

    ’Marco Effekten’ er produceret af Nordisk Film Production A/S, i en Co-Production med Nadcon Film & ZDF med støtte fra Det Danske Filminstitut v/Markedsordningen, Nordisk Film & TV Fond, YOUSEE, TV2 Danmark og Czech Republic State Cinematography Fund.

  • Tillykke Jussi!

    Denne sommer fejrede vi i Danmark, at Jussi fyldte rundt. Det gjorde hans udenlandske forlag også, og vi har fået lov at dele nogle af dem. Se med her:

  • Prix Babelio

    Tillykke til Jussi og ‘Offer 2117’, der netop har vundet Prix Babelio i thriller-kategorien. Babelio.com er en, meget populær, fransk webside, og læserne stemmer på deres favoritter. I år blev der afgivet mere end 50.000 stemmer fra sidens abonnenter.

    Prisen blev uddelt i juni 2020, og du kan se hele prisuddelingen her: https://www.youtube.com/watch?v=8_bohhM1Vys